Rikke og Annas flødeboller

Flødeboller er og bliver en klassiker, som kan bringe smilet frem hos både børn og voksne. Derfor har Rikke og jeg, i weekenden, kastet os ud i hjemmelavede flødeboller.
Vores forsøg blev yderst vellykket, velsmagende og kan helt sikkert anbefales!

Vi blev begge positivt overraskede, da flødebollefremstilling slet ikke er så svært, som vi troede. Det som tager tid er 'hviletiden' inden flødebollerne skal overtrækkes med chokolade.

Beklæd dit bord med bagepapir, det sviner ofte, når man arbejder med chokolade 😊


Ca. 25 stk.


Ingredienser

Skum
  • 150 g sukker
  • 1/2 dl vand
  • 80 g glukosesirup
  • 100 g pasteuriserede æggehvider
  • 2 spsk. sukker

Bunde
  • 100 g marcipan 
Overtræk
  • 200 g chokolade (Vi brugte hvid og mørk 70%) 


En med bund af havrekiks og to med de bagte marcipanbunde


What to do?
Allerførst skæres marcipanen i skiver og bages i 5 minutter ved 180 ℃.
Hvis man ikke er til marcipan, kan man også bruge kiks eller lignende som bunde.

De 150 g sukker, vand og glukose bringes i kog i en gryde indtil det rammer en temperatur på 117 ℃. Sukker- eller stegetermometer er nødvendigt her.
Imens dette koger piskes æggehvider med de 2 spsk. sukker, til de er stive. Sukkermassen på 117 ℃ hældes i æggehvidemassen i en meget tynd stråle, under konstant piskning.
Forsæt med at pisk i 10-12 minutter (indtil massen er luftig).
Nu skal det bare i en sprøjtepose og sprøjtes ud på bundene. Lad dem hvile i en times tid inden de overtrækkes. 

Hvis man rigtig vil flotte sig, kan man temperere chokoladen. Dette gøres ved at man varmer 2/3 dele til det er smeltet, tager det af varmen og tilsætter den resterende 1/3 og lader det smelte deri. For mørk chokolade skal det nå en temperatur på 32 ℃ og hvid 27 ℃.

Mange dypper deres flødeboller, når de skal overtrækkes. Men vi erfarede, at det absolut nemmeste var, at stille flødebollerne på en palet (en ad gangen), og hælde den smeltede chokolade over med en ske. 

Herefter kan man pynte som man vil - vi brugte vores chokoladerester, men det er kun fantasien, der sætter grænser!

Lad dem hvile inden spisning, gerne et par timer.









Næringsindhold
Pr. 100 g
Pr. stk. (30 g)
kJ/kcal
1 548/370
kJ/kcal
464/111
Protein
4,85 g
Protein
1,46
Fedt
- Mættet

- Enkeltumættet

- Flerumættet
13,1 g
- 5,06 g
- 6,11 g
- 1,22 g

Fedt
- Mættet

- Enkeltumættet

- Flerumættet
3,92 g
- 1,52 g
- 1,83 g
- 0,37 g

Kulhydrat
- Sukkerarter
57,9 g
- 49,9 g
Kulhydrat
- Sukkerarter
17,4 g
- 15 g
Kostfibre
0,85
Kostfibre
0,25 g








Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Pestosnegle

Pulled chicken med ananassalsa

Hjemmelavede romkugler/trøfler